Undgå forkerte instrukser
Nærmeste lokale ikke altid godt nok.
Hvis I fortsat instruerer elever og ansatte til at gå ind i nærmeste lokale og barrikadere – er det beredskabsfagligt uegnet, og dermed forkert.
Altid lokalt tilpassede instrukser
Skriftlige instrukser og meldinger over højtalere, hvor elever instrueres til at blive på skolen ved et væbnet angreb, selv dem som enkelt kan komme væk, er forkerte. Elever som instrueres ind i ”nærmeste lokale” – som ikke nødvendigvis er det sikreste – ved et væbnet angreb, er forkerte og udgør en urimelig og unødig risikoeksponering for både elever og ansatte.
Praktisk guide fra DCUM
Sikkerhed og kriseberedskab – en praktisk guide
Denne praktiske guide giver råd og vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner der ønsker at lave virkningsfulde og lokalt tilpassede beredskabsplaner for f.eks. skoleskyderi, brand mm.
Guiden er udarbejdet af SafeSec, som er et voksent fagmiljø bestående af mange ”bedstefædre” med lange politiliv bag sig. De deler deres erfaringer og faglige kompetencer, som netop handler om at håndtere dagens ekstreme trusler mod bl.a. uddannelsesinstitutioner
Gratis gennemgang til jeres beredskabsplan
Book gratis tider direkte i kalender
- Vi hjælper jer igang – gratis
- Vi gør det færdigt sammen med jer – dvs. risikovurderer, dokumenterer og underviser (Dette er en betalt tjeneste, til en meget rimelig pris)
Ønsker du et møde så klik på “Book gratis starthjælp”
Yderligere typiske “fejl” i beredskabsplaner
1) generelle planer
Generelle beredskabsmapper eller kopi fra andre skoler, uden tilpasning til egen skoles lokale forhold (beredskabsmæssige styrker/svagheder), har en meget begrænset ”rednings-effekt”
Læs mere om hvorfor I skal undgå generelle beredskabsplaner her
2) MANGLENDE RISIKOVURDERING
Mangler skolen at blive risikovurderet ud fra sine lokale bygningsmæssige fordele/risici, så mangler I et beredskabsfagligt grundvilkår jf. UVM’s vejledning for at kunne lave jeres beredskabsplan. Det er som at medicinere uden en diagnose.
Læs mere om hvorfor I skal undgå manglende risikovurdering her
3) FORKERTE INSTRUKSER
Skriftlige instrukser og meldinger over højtalere, hvor elever instrueres til at blive på skolen ved et væbnet angreb, selv dem som nemt kan komme væk, er forkerte. Instrukser der får elever ind i ”nærmeste lokale” – som ikke nødvendigvis er det sikreste – ved et væbnet angreb, er forkerte og udgør en urimelig og unødig risikoeksponering for både elever og ansatte.
Læs mere om hvorfor I skal undgå forkerte instrukser her
4) MANGLENDE INSTRUKSER
F.eks. til dem som ikke når eller er i stand til at komme ud af jeres skole (for små, skadede, handicappede osv.). Hvilke lokaler/områder er fundet egnet til at ”parkere” dem i, når der skydes, det brænder eller trues med brug af eksplosiver – frem til hjælpen kommer frem. Alle skoler har områder – som giver nogen eller betydelig sikkerhed selv mod ekstreme trusler som disse. Det er jeres beredskabsfaglige opgave at finde de trygge ”lommer” på jeres skole og få dem beskrevet, informeret om og gjort tilgængelige – før det sker.
Læs mere om hvorfor I skal undgå manglende instrukser i beredskabsplan her
5) IKKE KENDTE VARSLINGSPROCEDURER
Er varslingsprocedurer ikke kendt af alle og årligt testet, så mister I den betydelige redningsværdi som hurtig og entydig intern varsling har for alle på uddannelsesinstitutionen. Kravene i UVM’s reviderede vejledning er af samme årsag blevet tydeligere på dette område.
Læs mere om hvorfor I skal undgå ikke kendte varslingsprocedurer her
6) BRUGER I “PLOV” ELLER “KODER”
Brug af koder og synonymer når I skal varsle elever om f.eks. et væbnet angreb er beredskabsfagligt uegnet til brug for andre end de professionelle aktører.
PLOV er et abstrakt begreb for elever og ansatte, og af samme årsag beredskabsfagligt uegnet til brug under ekstreme forhold, hvor de kognitive evner presses. PLOV er heller ikke benyttet i vejledningen – sandsynligvis af samme årsag.
Læs mere om hvor I skal undgå at bruge koder som “PLOV” her