Kan 3 råd virkelig redde liv?
Statistik peger på mange faktorer som påvirker hvor udsat du er for trusler, vold og overgreb. Hvor bor du, hvem omgås du, hvad laver du, tidspunkt etc.
Alligevel kan det fastslås, at vi lever i et fredeligt hjørne af verdenen, med en langt tryggere tilværelse end de allerfleste andre af klodens beboere.
Uanset statistikkens beroligende tal – så hjælper det ikke kvinden, som står over for et forestående ”overgreb”, den unge mand som provokeres til voldelig adfærd en sen aftentime, eller den ansatte som udsættes for trusler på jobbet.
Trusler, vold og overgreb er trods alt ikke som ”Ransomware” – en nye trussel – men har vel været en fast følgesvend fra Adam og Eva og den videre evolution.
Et andet faktum er – hvis du bliver truet, overfaldet, voldtaget – må du sandsynligvis håndtere det selv. Politiet vil ikke stå ved siden af dig, når det sker – det lader sig ikke gøre.
Brug “frygten” til din fordel.
Frygt er en nedarvet og vigtig del af levende væseners forsvarsmekanismer – ikke mindst dyr bruger den fornemmelse eller intuition som frygt er, som sit vigtigste forsvar til at komme sig i sikkerhed – før det er for sent.
Med jævne mellemrum mærker vi alle ”frygten”. Denne intuition eller ”mavefornemmelse” vi får, som signaliserer, at nu skal vi skærpe sanserne – der er fare forude.
Den ”frygt” skal du lytte til – når det som gør dig ængstelig er konkret. Når det er tilstede der hvor du er – her og nu. Med andre ord en frygt af noget du ser, hører, mærker – der hvor du er.
Modsat kan du overhøre en ”frygt” knyttet til din hukommelse – altså noget du husker. Det er som oftest en konstrueret frygt uden reelt indhold. Eksempelvis frygt for at gå ombord i et fly, gå tur på strøget, gå på arbejde etc. som følge af hændelser du tidligere har læst, set eller hørt om.
Frygt kan udmærket beskrives som ”en ven for livet” – som altid vil dit bedste. Lyt til den – når den er konkret – og luk af for den – når du selv har konstrueret den.
3 råd (eksempler på strategier) – som redder liv og helbred:
1. Undgå voldelige personer og utrygge steder
Det første og mest effektive ”selvforsvars-kneb” du bør lære dig, er ikke at involvere dig med personer du ved kan være voldelige. Da vold i overvejende grad udøves i nære relationer – er det privat du nøje skal vurdere hvem du inkluderer i dit liv (brug rigtig god tid for at være sikker) og hvem du ekskluderer fra dit liv (ikke vent/udsæt/vurdér) gør det så snart ”frygten” har givet dig de første signaler – det er det den er til for.
Skulle du alligevel befinde dig i en situation hvor utryghed og frygt banker på – er det din ”sårbarhed” du bør fokusere på. Er du alene, adgang til vidner/hjælp, er du på et sted du ikke kan komme væk fra/blive tilbageholdt ? Jo mere sårbar du er – jo mere skærpet bør du være ift. hvad der foregår omkring dig.
Nager frygten – så forlad stedet med det samme. Lyt til din egen intuition (frygt) – den vil dig altid dit eget bedste.
Det næste ”selvforsvars-kneb” er ikke at opsøge områder, miljøer og tidspunkter hvor vold er mere udbredt og hvor din ”sårbarhed” er for stor – som følge af manglende flugtmuligheder, ingen hjælp, ingen vidner etc.
HVIS du alligevel befinder dig en sådan situation – som vi alle gør ind i mellem, når vi kommer sent hjem fra besøg, job, bytur, alene i en taxa, alene på jobbet etc. – så skærp i det mindste dine sanser lidt mere. Helt identisk med det alle andre levende væsener gør – når de er i terræn hvor de er sårbare for andre.
Fjern headset og musikken fra ørene og lyt til omgivelserne, løft blikket og se omkring deg, og mærk ekstra godt efter din mavefornemmelse.
2. Afslå enhver ”invitation” til voldelig adfærd
Er som oftest en risiko som mænd (som oftest yngre) udsættes for ved bemærkninger, spærring af vej, små-skub etc. Selv veltrænede mænd med kapacitet til at overvinde truende-/voldsinviterende personer – har dårlige odds ved at ”bide på invitationen” – for det straffer sig altid!
Udfaldet bliver erfaringsmæssigt – at man selv får skader og/eller skader en anden – med den efterfølgende politisag og dom til følge.
Beslut dig for dette i god tid før – en aggressiv og ”slås-lysten” sender invitationer gennem hånende bemærkninger provokerende adfærd.
3. Om nødvendigt – forsvar dig hurtig, kraftfuldt og flygt
Er du løbet tør for optioner (hverken pkt. 1 eller 2 virkede) og du er på vej til at udsættes for vold – så angrib voldsudøveren kraftfuldt og eksplosivt – for at kunne flygte. Det handler om at få de sekunder/minutter du har behov for, for at komme væk fra stedet og få varslet andre og politiet om hjælp.
Tilsvarende gør sig også gældende hvis du trues til at følge med – ind i en bil, lejlighed eller til et andet sted (i princippet et andet gerningssted) – sandsynligvis et sted hvor den truende vil få større kontrol – og du selv være mere sårbar.
Reager så kraftfuldt og eksplosivt du kan, og flygt fra stedet – i stedet for at følge med, i håb om at ”næste sted” bliver tryggere. Den bedste mulighed du får – er ofte i samme øjeblik at truslen fremsættes. Det gælder alle – men specielt kvinder og børn får med sådanne råd flere værktøjer til at ”klare sig” i ekstreme situationer (som paradoksalt nok – også bidrager til større tryghed).
Hverken voksne eller børn skal være bange for at tale med fremmede – tvært imod. Det er faktisk noget at det vi som samfund har mere behov for.
MEN – de skal vide hvor grænsen går og hvad de skal gøre – hvis en voksen bliver lokkende eller truende. Helt tilsvarende hvis en brand opstår – så er de informeret om og oplært i, hvad de skal.
Forhåbentligvis og statistisk set – får du aldrig brug for disse enkle strategier – og slet ikke pkt. 3. Alligevel oplever alt for mange utryghed blandt familie og venner, i det offentlige rum og på udsatte arbejdspladser.
Utryghed forsvinder ikke ved et aktivt valg om ”ikke at ville forholde sig til det” – tvært imod. Samfundet har behov for robuste borgere:
Kundskab og handlingsrum – øger tryghed og reducere konsekvenser inden for alle risikoområde.
Uvidenhend og handlingslammelse – bidrager i modsat retning med utryghed øgede konsekvenser.
At forholde sig til at vold og overgreb kan finde sted, og bevidstgøre sig på nogle få livreddende strategier – vil du som individ, og vi som samfund, øge robustheden mod truende og voldelig adfærd. Helt identisk med dagens robusthed vi har opbygget – hvis en brand skulle opstå.
Vi er et fagmiljø som vitterlig tror på dette – at tage mere ansvar.
At vi som enkeltindivider, kollegaer og del af et lokalsamfund er bedre tjent med robuste borgere – at vi alle tager lidt mere ansvar for os selv og de omkring os.
Samfundet, arbejdsgivere – ja tilmed de fleste familier – har behov for robuste fædre/mødre, kollegaer og samfundsborgere med god risikoforståelse og kundskab til selv at forebygge og håndtere livets mange risici. Dagens løsning, hvor alt for meget af livets naturlige usikkerhed overlades til det offentlige, eller købes som “smertestillende” i form af overvågning, alamer og tilmed unge vagter – som sikkerhedspilarer for hundredevis af voksne på indkøbscentre, på arbejdspladser, i gågader eller bolig-områder med voksne beboere i tusindtal – koster for meget og giver negativ ROI – effekt.
Sikkerhedsmæssig “medicinering” bedøver menneskers nedarvede instinkter til at sikre sig selv, og udvikler i stedet sårbare enkeltpersoner og et sårbart samfund – ift. livets mange naturlige risici.
Vi har ikke facit på alt – men vi tror en justering tilbage mod lidt mere fælles ansvarlighed for os selv, naboer, kollegaer og de arbejdspladser og fælles arenaer vi dagligt er en del af – vil tjene os bedst.
Uenig ? Uanset – så er vi rigtig glade for en god faglig debat – om løsninger for vores fælles samfundssikkerhed for voksne og børn.
Det er ofte i grænsesnittet mellem forskellige synspunkter at de gode og bærekraftige løsninger findes.