BEREDSKABSPLAN FOR SKOLESKYDERI – FRI ADGANG TIL PRAKTISK GUIDE
Skab tryghed hos børn/elever studerende, ansatte og pårørende….
Hent frit tilgængelig praktisk info sådan laver I en enkel og forståelig beredskabsplan.
Hånden på hjertet….! hvor mange af jeres ansatte og elever kan svare på hvad PLOV betyder, ud over det intuitive første svar – et landbrugsredskab?
Tjeklisten er summen af erfaringer fra fejl og mangler fra flere hundrede skoler som vi kan lære mest af. Brug af PLOV er en af de gennemgående fejl.
PLOV er et abstrakt begreb for elever og ansatte, og af samme årsag beredskabsfagligt uegnet til brug under ekstreme forhold, hvor kaos og reel livsfare reducerer de kognitive evner til et minimum. Alligevel har det fundet vej ind i alt for mange skolers beredskabsplaner.
At råbe eller instruere PLOV PLOV, kode blå eller andet synonym for væbnet angreb på jeres skole, er beredskabsfagligt uegnet. PLOV er et polititaktisk værktøj som slet ikke er ment for offentligheden, og heller ikke et begreb som benyttes i vejledningen – sandsynligvis af de samme årsager.
Vær klar og tydelig i jeres kommunikation, den dag I selv og jeres elever, under ekstreme forhold –med stærke lyd- og synsindtryk – er helt afhængige af at forstå hvad der sker, for at kunne agere rationelt.
PLOV og andre koder under ekstreme forhold udgør en reel risiko i danske skoler, og bør overlades til de miljøer som har opfundet dem og har glæde af dem – de professionelle aktører.
SE TJEKLISTE for andre af de “typiske” fejl og mangler i dagens beredskabsplaner – ud fra gennemgang af flere hundrede skoler og uddannelsesinstitutioners planer.
Vi gennemgår jeres beredskabsplan – GRATIS
På mødet gennemgår vi jeres beredskabsplan og fortæller OM der er mangler i beredskabsplanen og HVAD det er
Ønsker I overblik over fejl/mangler ift. dagens myndighedskrav – så “book gratis STARTHJÆLP til jeres beredskabsplaner”
Denne praktiske guide giver råd og vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner der ønsker at lave virkningsfulde og lokalt tilpassede beredskabsplaner for f.eks. skoleskyderi, brand mm.
Guiden er udarbejdet af SafeSec, som er et voksent fagmiljø bestående af mange ”bedstefædre” med lange politiliv bag sig. De deler deres erfaringer og faglige kompetencer, som netop handler om at håndtere dagens ekstreme trusler mod bl.a. uddannelsesinstitutioner
Vi hjælper jer igang – GRATIS
På mødet gennemgår vi tjekliste og fortæller hvilke opgaver I skal påbegynde, for at få lavet jeres beredskabsplan
Ønsker du et møde så klik på “Book gratis starthjælp til beredskabsplaner”
Vi hjælper gerne med at lave jeres beredskabsplan – dvs. risikovurderer, dokumenterer og underviser
(Dette er en betalt tjeneste, til en meget rimelig pris)
I kan altid vurdere dette efter starthjælp mødet.
Hurtig varsling af skolens brugere er det beredskabsmæssige tiltag, der redder flest og mest.
Varsling via Beredskabs-app’en er udarbejdet i tråd med UVM’s vejledning: Sikkerhed og Kriseberedskab, som informerer om:
En beredskabs-app som I kan varsle hinanden med – lydløst (vigtigt ifm. skoleskyderi) og med lokalt tilpassede varslinger ift. til jeres skoles lokale instrukser, lokale samlingsplads og evt. lokale hensyn – helt i tråd med vejledningens krav om “lokalt tilpasset beredskab”.
I app’en har I også jeres instrukser lige ved hånden, som viser f.eks. barrikaderingstegninger, der angiver hvilke lokaler, der er egnet til at barrikadere jer i, og hvilke I skal væk fra. Tilsvarende kritisk information får I også ved. f.eks. kemikalieudslip/giftig røg, bombetrussel, personskade/hjertestop, brand, bygningssvigt, trusler/vold etc.
I får med andre ord et trygt og effektivt kriseberedskab i “baglommen” for jeres elever, jer selv og de mange foresatte og pårørende som også rammes – hvis et væbnet angreb af en eller anden årsag skulle ramme jeres skole.
Enkelthed er nøglen til at forstå, beslutte og handle – hurtigt nok
En beredskabsplan for skoleskyderi giver jer et forspring!
Personalet skal hurtigt kunne tolke og forstå lyde, signaler og adfærd, som indikerer skoleskyderi eller tilsvarende voldelige handlinger.
Personalet har lært sig enkle livreddende handlemønstre, de kan gøre brug af – alt efter afstand til trusselen og hvilke lokale/område de befinder sig.
Personalet iværksætter hurtigt og målrettet sine beslutninger sammen med de børn/elever, som er i nærheden. Handlekraften udgør i denne type “handlingslammende” hændelser – ens største sikkerhedsaktiv.
Skal ansatte kunne huske og gøre brug af indlærte handlingsmønstre i en ekstrem og livstruende situation – kræves der enkle og let forståelige løsninger.
Enkelthed bliver i et kriseperspektiv – en værdi i sig selv, og udgør erfaringsmæssig et væsentligt element til overlevelse når først et skoleskyderi eller anden tilsvarende voldelig hændelse rammer.
Ud fra en erkendelse af at 80% af arbejdet er brug af anerkendte analyse- og sikkerhedsmetoder samt erfaring med beredskab og terrorsikring af andre udsatte mål, og 20% er lokal tilpasning – kan disse beredskabsplaner etableres hurtigt, med få ressourcer og til en rimelig pris.
Dermed gøres løsningen “tilgængelig” for danske skoler og institutionerne, også de med ganske små midler.
Vi er overbevist om, at vi som samfund er bedst tjent med at skoler og andre offentlige institutioner er åbne og tilgængelige som det praktiseres i dag.
Udarbejdelse og implementering på den enkelte skole gøres derfor uden brug af dramatik eller tilsvarende virkemidler for netop at bevare denne åbenhed, og ikke skabe unødig uro hos børn, unge, forældre og lærere.
Som i andre former for krisehåndtering – er tid og information det man har mindst af når kriser opstår. Man ønsker sig altid mere tid, mere information, bedre overblik og dermed bedre beslutningsgrundlag. Man er usikker på hvad der sker, hvor det sker, hvor omfattende det er, og rammes ofte af beslutningsangst og manglende handlekraft.
Omvendt – så ved man at jo mere tid der går (og krisen udvikler sig) jo færre muligheder har man til rådighed. Dette gælder i alle kritiske hændelser også skoleskyderi.
Erfaringer fra andre lande viser at disse hændelser har en relativ kort tidshorisont – fra skyderiet starter til det afsluttes af vedkommende selv eller ved politiets bistand. Tidsrummet til at agere mens liv kan reddes er derfor kort og handlekraft desto vigtigere.
Tempo og handlekraft er helt afgørende for en vellykket krisehåndtering – specielt ved skoleskyderi og tilsvarende terror-lignende. Hændelser som erfaringsmæssig har korte og intense forløb – før politiet eller gerningsmanden selv – afslutter angrebet på elever og ansatte.
Målsætningen er derfor, at tilføre skolen og de ansatte, kompetence til hurtigt at forstå hvad som sker, alarmere som planlagt tilføre dem enkle værktøjer til at beslutte et rationelt handlingsmønster, og handlingskraft til at iværksætte det – og dermed redde liv.
Vi gennemfører et planlagt forløb med 3 hovedopgaver for at sikre at planen lever op til dagens myndighedskrav og samtidig tilpasses den enkelte skole eller institutions forskelligheder og behov. Dermed sikres planen at tilføre maksimal værdi for hver enkelt institution – den dag den tages i brug. .
Planen med de definerede opgaver er lavet for netop at sikre den nødvendige kvalitet, så omkostningseffektivt som mulig. Det er grundlaget for at kunne tilbyde denne løsning til en god pris og uden særlig brug af skolens egne ressourcer.
RISIKOANALYSE
Risikoanalyse af uddannelsesinstitutionen som indbefatter gennemgang af tekniske forhold, lokaliteter (bygninger/indretning), varslings- og andre relevante tekniske forhold, analyse af organisatoriske forhold (planer, instrukser mv.) og menneskelig risiko (alder, kognitive og fysiske evner/udfordringer o.l.) knyttet til den enkelte skole.
Tidsforbrug estimeres til 3 – 4 timer
DOKUMENTATION
Udarbejde relevant dokumentation:
Foreslå umiddelbare og enkle sikkerhedstiltag, udarbejde beredskabsplan med enkle livreddende handlingsmønstre, tilpasset skolens forskellige lokaler og områder.
Tidsforbrug estimeres til 6 – 8 timer
UNDERVISNING
Levere og implementere beredskabsplan inkl. handlingsmønstre for ressourcepersoner og øvrige ansatte for at sikre nødvendig forståelse og dermed mulighed for rationel og livreddende adfærd under en ekstrem og livstruende oplevelse.
Tidsforbrug estimeres til 1 time
Den nyligt opdaterede vejledning til skoler og uddannelsesinstitutioner med henyn til sikkerhed og beredskab er et vigtig grundlag for at sikre et sikkerheds- og sundhedmæssigt fuldt forsvarligt undervisningsmiljø.
I denne vejledning er der et specielt fokus på terror og skoleskyderi, som iflg. myndighederne udgør en reel risikofaktor på danske skoler og uddannelsesinstitutioner, og derfor kræves forebygget og håndteret jf. dagens lovgrundlag, gennem et lokalt tilpasset og organisatorisk forankret beredskab.
Du kan hente pjecen her
…få de vigtigste nyheder, lovkrav, fag-nyheder og statistikker som påvirker sikkerheden omkring os i hverdagen.
Vi deler egne og andres gode råd og tips og formidler det som giver mere tryghed for færre penge.
Vi deler gerne råd og erfaringer, hvis det kan hjælpe andre.
Har du behov for information eller et konkret tilbud – så sender vi det ganske uforpligtende.
Vi glæder os til at høre fra dig.