BEREDSKABSPLAN NÅR KOMMUNER TRUES/ANGRIBES
Væbnet overfald (PLOV) på rådhuse / offentlige bygninger
Væbnet overfald (PLOV) på rådhuse / offentlige bygninger
Folkevalgte og offentligt ansatte opfordres i PET’s nye trusselsvurdering til at forberede sig på at håndtere et væbnet angreb – hvad enten angrebet foretages af en syg/gal person eller med et terror-perspektiv.
Få bistand til at risikovurdere jeres lokale rådhus, udarbejde lokalt tilpasset beredskabs- og barrikaderingsplan, etablere lokal varslingsprocedure og informere/undervise ansatte og folkevalgte om de muligheder/udfordringer de har i eget rådhus/bygning.
Vi bistår kommuner, så alle er trygge og komfortable med eget ansvar og opgaver HVIS et væbnet angreb skulle ramme jer.
Mødet (30-45min) kan foregår på TEAMS eller fysisk hos jer.
– advarer om ANTIMYNDIGHEDSEKSTREMISME
…… er den noget “tunge” betegnelse for det PET beskriver som terror-truslen mod offentligt ansatte og folkevalgte.
Chikanering, trusler og vold er kendte risici for offentligt ansatte og folkevalgte. Truslen om ekstremisme (væbnede angreb) mod rådhuse er af nyere dato. Dermed også mindre historisk data at læne sig op ad, når risiko for ekstrem vold mod offentligt ansatte og folkevalgte med sin daglige gang på kommunens rådhus skal risikostyres til et “acceptabelt niveau”.
BAGSIDEN VI MÅ (BØR) LEVE MED
Med dagens “åbne og tillidsfulde” samfund, hvor borgere uhindret kan komme i kontakt med offentlighedspersoner og folkevalgte – som fortsat er et “samfundsgode” vi bør værne om – er det en reel risiko for at en psykisk syg eller politisk ekstrem (ofte begge dele) bevæbner sig og går amok på et rådhus.
Vi antager at PET’s advarsel tager afsæt i netop denne “åbne og tilgængelige” virkelighed vi alle tilbydes og sætter pris på i vores dialog med offentligt ansatte, folkevalgte, rådhuse og offentlige institutioner.
TERRORTRUSLEN ER “BEGRÆNSET” – MEN POTENTIEL
PET vurderer terrortruslen fra antimyndighedsekstremister i Danmark som “begrænset”.
Det betyder i henhold til PET’s definitioner, at der er en potentiel trussel, som er påvirkelig af politiske temaer med tilhørende skærpet terrortrussel.
SKAB TRYGHED MED ENKEL OG ANERKENDT METODIK
Ansatte og folkevalgte har behov for samme “risikoforståelse” for væbnet angreb/terror som de alle har for “brand”. Kundskab om hvordan risiko opstår, udvikler sig og hvilke intuitive “livliner” man har – skaber paradoksalt nok tryghed.
SAMME BEREDSKABSPLAN/-PRINCIPPER SOM “SKOLESKYDERI”
Truslen mod offentligt ansatte og folkevalgte håndteres med de samme enkle “værktøjer” (beredskabsplaner) som skoler benytter når børn, elever og personalet skal overleve et skoleskyderi – hvilket er fuldt ud muligt med brug af de nyligt reviderede instrukser til ansattes “handlemåder” – se under.
SKAB TRYGHED PÅ RÅDHUSET
På trods af våbenbrug (senest FIELDS-skyderiet) løbende trusler fra både psykisk syge og ekstremister, så er hverdagen på et rådhus fortsat en tryg og hyggelig oplevelse – for alle.
SKAL IKKE FYLDE I HVERKEN HVERDAG ELLER BUDGET.
Med afsæt i netop det faktum, at ekstrem vold er en sjælden gæst, anbefales indsatsen også at være tilsvarende “balanceret” – såvel tid-, fokus- og omkostningsmæssigt. Der er andre risici på rådhuse som bidrager med langt bedre “afkastning” end at bygge/indrette rådhuse til at modstå et væbnet angreb.
GIV ALLE EN REEL MULIGHED FOR AT OVERLEVE
1 – TIDLIG VARSLING
Giv alle på rådhuset “tid nok” til at redde sig selv, kollegaer, gæster etc. Vi har med politifaglig baggrund udviklet en enkel, effektiv bog billig digitaleberedskabs- og varslingsapp. til netop væbnet angreb/skyderi eller “PLOV” som politiet har som sin interne forkortelse af sin indsats ved denne type hændelser.
2 – FLYGT HVIS DU KAN
Helt tilsvarende på skoler – skal rådhuset sørge for at alle ansatte og folkevalgte ved hvordan man “flygter” væk fra gerningsperson ud fra eget rådhus/bygnings muligheder/udfordringer.
3 – BARRIKADERING I SIKRE RUM
De lokaler på rådhuse, som faktisk kan modstå skud og indtrængning og bogstavelig talt redde liv frem til politiet får kontrol på gerningsperson, skal udpeges for ansatte og folkevalgte FØR det sker. Det foregår jf. anerkendt metodisk gennemgang af rådhuset – også kaldet en “risikovurdering” af bygninger, lokaler/indretning, ind-/udgange etc. Alle får adgang til rådhusets “barrikaderingsplan” også digitalt via PC og mobil, som viser hvor man skal væk fra (hvis man ikke kan flygte væk fra bygningen) og hvilke lokale man med fordel kan barrikadere sig selv og dem man evt. er sammen med.
4 – STRAFFELOVENS §13 – NØDVÆRGE
Rådhusets beredskabsplan (Actioncard ifm. “væbnet angreb”) skal informere alle om retten til “nødværge” – retten til at forsvare sig selv, kollegaer, gæster etc. En hjemlet ret som vitterlig “gør en forskel” den dag alt andet håb er ude. Af samme årsag vital at informere alle om HVIS en bevæbnet galning skulle gå amok på jeres rådhus.
Arbejdsprocessen for et lokalt tilpasset og trygt beredskab for håndtering af et væbnet angreb, masseskyderi, terror (PLOV-hændelser) følger anerkendt beredskabsfaglig (i denne sammenhæng politifaglig) arbejdsmetodik.
RÅDHUSE ER BYGGET FORSKELLIGE
Ud fra den virkelighed, som også gælder for andre med samme trussel: skoler, spillesteder, indkøbscentre, museer, etc. er beredskabsplan for væbnet angreb nødt til at være lokalt tilpasset. Tilpasset 1 eller 8 etagers bygning, bygningens flugtmuligheder, er indvendige vægge af mursten, gips, glas eller helt åbne landskaber, lokale varslingsmuligheder etc.
Man er med andre ord – nødt til at “stille diagnosen” før man medicinerer. Og, det er som oftest meget forskelige instrukser (medicin) som vitterlig kan redde liv i forskelligt byggede rådhuse.
1 – RISIKOVURDERING AF HVERT RÅDHUS
Det er et beredskabsfagligt “skal-krav” at beredskabsplaner tager afsæt i lokale forhold i form af en risikovurdering.
2 – LOKALT TILPASSET DOKUMENTATION
Instruks/Actioncard, barrikaderingsplan, varslingsprocedurer etc. er nødt til at forholde sig til rådhusets lokale forhold. Generelle beredskabsplaner er fagligt forkerte og virker som oftest mod sin hensigt – de øger risikoeksponeringen.
3 – POLITIDOKUMENTET
Ud fra det faktum, at det reelt kun er politiet som kan stoppe et blodigt angreb, har alle parter en interesse i at politiets aktion bliver så effektiv (og kortvarig) som mulig – og dermed flest reddet.
Helt tilsvarende at skoler udarbejder et “politidokument” med de kritisk information til politiet ifm. beredskabsplan for “skoleskyderi”, har politiet samme effekt af dette dokument hvis et rådhus angribes. Det giver politiet kritisk lokal information – og dermed mulighed til at redde flere liv.
3 – IMPLEMNTERING OG REEL VÆRDISKABNING
Når først “kuglerne” bogstavelig talt flyver om ørene på folk, er der ikke tid til at læse sig op på “instruksen”, mødes og diskutere eller håbe på at hjælpen komme med det samme.
Af samme årsag skal beredskabsplanens få handlemåder (værktøj) være så enkle og intuitive – at alle husker dem – også når ekstreme trusler virkelige udfordrer ens kognitive evner.
Beredskabsplanen giver først reel værdi – eller afkastning, når alle er trygge og komfortable med eget ansvar og opgaver under ekstreme forhold – og faktisk kan huske det
Mødet kan foregår på TEAMS eller fysisk hos jer.
Bliv opdateret
…få de vigtigste nyheder, lovkrav, fag-nyheder og statistikker som påvirker sikkerheden omkring os i hverdagen.
Vi deler egne og andres gode råd og tips og formidler det som giver mere tryghed for færre penge.
Send en mail
Vi deler gerne råd og erfaringer, hvis det kan hjælpe andre.
Har du behov for information eller et konkret tilbud – så sender vi det ganske uforpligtende.
Vi glæder os til at høre fra dig.